Ladeboks i boligforening: Trin-for-trin guide til smart elbilladning

At etablere ladestandere til elbiler i en boligforening kan virke som en uoverskuelig opgave. Mange beboere, især i lejligheds- og rækkehusforeninger, oplever udfordringer med at navigere i regler, tekniske løsninger og ikke mindst at opnå enighed blandt naboer. Stigende lovkrav og et voksende antal elbiler gør dog emnet mere presserende end nogensinde. Uden en klar plan risikerer man nabostridigheder, uforudsete udgifter og løsninger, der ikke er fremtidssikrede. Denne guide er designet til at give jer som bestyrelse eller beboere de konkrete råd og den viden, I behøver for at implementere en fair og effektiv ladeinfrastruktur. Vi vil gennemgå alt fra lovgivning og interessenthåndtering til valg af teknisk løsning og finansiering, så I kan træffe informerede beslutninger og sikre en problemfri proces. Målet er at udstyre jer med værktøjerne til at få etableret ladestandere, der både tilgodeser elbilsejere og resten af foreningen, når I overvejer en ladeboks i boligforening.

Status 2025: Lovkrav og EU-direktiver strammer grebet

Overgangen til elbiler er ikke længere kun et individuelt valg, men også et område, der i stigende grad reguleres af lovgivning. Boligforeninger skal være opmærksomme på nye og kommende krav, der har direkte indflydelse på etablering af ladeinfrastruktur.

I Danmark er Bygningsreglementet BR18 § 395 centralt. Denne bestemmelse stiller krav om, at der ved større renoveringer af eksisterende byggeri med mere end 10 parkeringspladser skal forberedes til etablering af ladestandere. Dette indebærer, at der skal føres tomrør eller anden form for kabelføringsvej frem til mindst hver femte parkeringsplads. Formålet er at gøre det lettere og billigere at installere selve ladestanderne på et senere tidspunkt.

Derudover er der et EU-direktiv, der træder i kraft fra 2025, som yderligere skærper kravene. Dette direktiv fastsætter, at der ved eksisterende bygninger (ikke-beboelsesbygninger) med mere end 20 parkeringspladser skal etableres mindst ét ladepunkt. For beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser stilles der krav om forberedelse til ladestandere ved alle parkeringspladser ved større renoveringer. Specifikt for nye beboelsesbygninger og beboelsesbygninger, der gennemgår større renoveringer, skal der fra 1. januar 2025 være forberedt infrastruktur (f.eks. tomrør) til alle parkeringspladser, og der skal som minimum etableres 1 ladestander pr. 5 parkeringspladser.

Disse lovkrav understreger vigtigheden af at tænke langsigtet og proaktivt. At vente med at adressere behovet for ladestandere kan betyde, at man senere tvinges til at implementere løsninger under tidspres, hvilket potentielt kan blive dyrere og mindre optimalt. For boligforeninger betyder det, at emnet bør på dagsordenen snarest, hvis det ikke allerede er det.

Forstå dine interessenter: Hvem skal involveres?

Etablering af ladestandere i en boligforening er ikke et soloprojekt. Det involverer en række forskellige parter, hvis interesser og ansvarsområder skal koordineres for at sikre en succesfuld implementering. Her er de vigtigste interessenter:

• Bestyrelsen: Har ofte initiativpligten og ansvaret for at undersøge muligheder, indhente tilbud og fremlægge forslag for generalforsamlingen. Bestyrelsen skal navigere i både tekniske, økonomiske og juridiske aspekter.
• Administrator: Hvis foreningen har en professionel administrator, vil denne typisk bistå bestyrelsen med indhentning af tilbud, juridisk rådgivning, og håndtering af generalforsamlingsbeslutninger samt den efterfølgende drift og økonomi.
• Netselskab: Det lokale netselskab ejer og driver elnettet frem til ejendommens hovedtavle. De skal kontaktes for at vurdere den eksisterende elkapacitet og afklare, om der er behov for en opgradering af stikledningen (hovedkablet) for at kunne håndtere den øgede belastning fra ladestanderne.
• Autoriseret elinstallatør: Al installation af faste ladestandere skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Installatøren rådgiver om tekniske løsninger, el-sikkerhed, dimensionering af installationen og udfører selve monteringsarbejdet.
• Beboere: Beboerne er de endelige brugere og skal involveres i processen. Dette gælder både elbilsejere, kommende elbilsejere og beboere uden elbil. Deres behov, ønsker og bekymringer skal afdækkes og adresseres for at sikre opbakning til projektet. Generalforsamlingen har den endelige beslutningskompetence.

At have en klar forståelse for disse interessenters roller og at sikre god kommunikation mellem dem er afgørende for at undgå misforståelser og konflikter undervejs. En velinformeret bestyrelse, der inddrager beboerne og samarbejder tæt med administrator, netselskab og installatør, har de bedste forudsætninger for at lande en god løsning for hele boligforeningen.

Proces i 6 trin: Fra idé til fælles ladestandere

At etablere ladestandere i en boligforening kan virke som en stor mundfuld. Men ved at bryde processen ned i overskuelige trin, bliver det mere håndgribeligt. Her er en 6-trins guide, der kan hjælpe jer fra de første overvejelser til fungerende ladestandere.

Trin 1: Indsamling af behov (spørgeskema til beboere)

Før I kaster jer ud i tekniske løsninger og tilbud, er det afgørende at forstå det reelle behov i foreningen. Et spørgeskema til beboerne er et effektivt værktøj.

• Hvorfor er det vigtigt? Det giver et databaseret grundlag for beslutninger om antal ladepunkter, ønsket ladeeffekt og placering. Det kan også afdække beboernes villighed til at betale og deres generelle holdning til projektet.
• Hvad skal I spørge om?
  • Ejer du en elbil eller plugin-hybrid i dag?
  • Planlægger du at anskaffe en elbil/plugin-hybrid inden for de næste 1-3 år?
  • Hvor mange kilometer kører du typisk dagligt/ugentligt?
  • Hvor parkerer du typisk din bil? (Hvis der er forskellige p-områder)
  • Hvilken type opladning forventer du at have brug for (f.eks. natopladning, hurtigere opladning)?
  • Er du villig til at betale for etablering og/eller brug af ladestandere? (Evt. med forskellige modeller)

Resultaterne fra spørgeskemaet vil være guld værd i den videre proces og i dialogen på generalforsamlingen.

Trin 2: Vurdering af elkapacitet og evt. hovedkablet opgradering

Når I har en idé om det potentielle behov, skal I undersøge, om ejendommens nuværende elinstallation kan håndtere den ekstra belastning.

• Kontakt netselskabet og en autoriseret elinstallatør: De kan vurdere den eksisterende kapacitet i ejendommens hovedtavle og stikledning (hovedkablet ind til bygningen).
• Vurder nuværende vs. fremtidigt behov: Sammenhold resultaterne fra spørgeskemaet med den tekniske vurdering. Er der tilstrækkelig “luft” i systemet, eller vil etablering af det ønskede antal ladestandere kræve en opgradering?
• Potentielle omkostninger ved opgradering: En opgradering af hovedkablet og/eller eltavlen kan være en betydelig ekstraomkostning. Det er vigtigt at få et overslag på dette tidligt i processen, da det kan påvirke projektets samlede økonomi og muligheder.

Trin 3: Valg af model: Individuelle bokse med MID-måler vs. fælles standere med nøglebrik og backend

Der findes overordnet to modeller for organisering af ladestandere i boligforeninger:

• Individuelle ladebokse med MID-måler:
  • Hver interesseret beboer får sin egen ladeboks på sin parkeringsplads (hvis muligt).
  • En MID-godkendt (Measuring Instruments Directive) elmåler i hver boks sikrer præcis måling af den enkelte beboers forbrug. Dette er et krav, hvis beboeren skal kunne få refusion af elafgift via en serviceudbyder. Overvejer man en ladeboks uden abonnement, er en individuel løsning med egen MID-måler ofte vejen frem for at styre egne refusionsmuligheder.
  • Fordele: Direkte afregning af forbrug, individuel kontrol over egen ladeboks.
  • Ulemper: Potentielt højere samlet startomkostning, hvis mange skal have bokse. Kan være mere komplekst at implementere effektiv, central lastbalancering på tværs af mange individuelle bokse. Risiko for et “rodet” udseende med mange forskellige bokse.
• Fælles ladestandere med nøglebrik og backend-system:
  • Foreningen etablerer et antal fælles ladestandere, som beboerne deles om.
  • Adgang og betaling styres typisk via RFID-nøglebrikker eller en app, der er koblet til et centralt administrationssystem (backend).
  • Backend-systemet registrerer den enkeltes forbrug og kan håndtere automatisk fakturering.
  • Fordele: Ofte lavere etableringsomkostning pr. ladepunkt ved større antal, nemmere at implementere avanceret lastbalancering, mere skalerbart, ensartet udseende.
  • Ulemper: Kræver en robust og brugervenlig backend-løsning. Beboerne har ikke “deres egen” faste stander.

Valget afhænger af foreningens størrelse, parkeringsforhold, beboernes ønsker og økonomi. Uanset model er det vigtigt at overveje OCPP (Open Charge Point Protocol). En OCPP-kompatibel løsning sikrer, at ladeboksen/standeren kan kommunikere med forskellige administrationssystemer. Det giver jer frihed til at vælge eller skifte serviceudbyder i fremtiden uden at skulle udskifte selve hardwaren.

Trin 4: Tilbud fra tre OCPP-åbne leverandører

Når I har en klarere idé om behov og ønsket model, er det tid til at indhente konkrete tilbud.

• Hvorfor OCPP-åbne leverandører? Som nævnt ovenfor giver OCPP jer fleksibilitet og undgår “vendor lock-in”, hvor I er bundet til én leverandørs system og priser.
• Eksempler på leverandører: Markedet har flere aktører, der tilbyder OCPP-åbne løsninger. Blandt de kendte er Spirii, OK (OK Ladepakker Erhverv/Boligforening) og Clever Business. Undersøg markedet grundigt for at finde de leverandører, der bedst matcher jeres behov.
• Indhent mindst tre sammenlignelige tilbud: Sørg for, at tilbuddene dækker de samme ydelser (antal ladepunkter, type af lader, installation, lastbalancering, serviceaftale, backend-system etc.), så I kan sammenligne priser og vilkår på et fair grundlag. Brug eventuelt jeres tjekliste fra punkt 6.

Trin 5: Generalforsamling: Flertal og finansiering

Etablering af fælles ladestandere er typisk en større investering og en ændring af fællesarealer, der kræver en beslutning på generalforsamlingen.

• Krav om flertal: Undersøg foreningens vedtægter for at se, hvilket flertal der kræves for en sådan beslutning. Ofte vil det være kvalificeret flertal.
• Finansieringsmodeller: Der er flere måder at finansiere projektet på:
  • Fælleslån/fællesudgift: Udgiften fordeles på alle medlemmer via en forhøjelse af boligafgiften/fællesudgifterne eller ved optagelse af et fælles lån. Fordelen er, at alle bidrager til en værdiforøgelse af ejendommen. Ulempen kan være modstand fra beboere uden elbil i etagebyggeri.
  • Brugerbetaling: Udgiften til etablering (eller en større del af den) betales af de beboere, der ønsker at bruge ladestanderne. Dette kan ske som et engangsbeløb eller via en højere pris for opladning. Fordelen er, at “brugeren betaler”. Ulempen kan være en højere barriere for at få folk med.
  • Kombinationsmodel: En blanding, hvor foreningen dækker en grundinvestering (f.eks. forberedelse af el), og brugerne betaler for selve ladeboksen/tilslutning.

Præsenter fordele og ulemper ved de forskellige finansieringsmodeller klart og tydeligt for beboerne.

Trin 6: Drift og afregning

Når ladestanderne er installeret og generalforsamlingen har truffet beslutning om finansiering, skal den daglige drift og afregning på plads.

• Fordeling af strømforbrug: Ved fælles standere er det afgørende med en fair og præcis fordeling af eludgifterne.
  • RFID-log: Brugerne identificerer sig med en personlig nøglebrik (RFID) eller app ved hver opladning. Systemet logger forbruget for hver bruger.
  • Automatisk fakturering: Backend-systemet kan typisk generere fakturaer eller opkrævninger automatisk baseret på logget forbrug. Afregningen kan ske månedligt, kvartalsvist eller efter en anden aftalt kadence.
• Service- og vedligeholdelsesaftale: Sørg for at have en klar aftale om service og vedligehold af ladeanlægget. Hvem er ansvarlig, hvad dækker aftalen, og hvad er responstiden ved fejl? Dette er ofte en del af aftalen med ladeoperatøren.

En velgennemtænkt proces, der involverer beboerne og tager højde for både tekniske og økonomiske aspekter, er nøglen til en vellykket implementering af fælles ladestandere i jeres boligforening.

Økonomiske scenarier: Budgeteksempel på 4, 10 og 20 ladepunkter

At få et præcist billede af økonomien er afgørende, når en boligforening overvejer at etablere ladestandere. Nedenstående tabel viser estimerede budgeteksempler for etablering af henholdsvis 4, 10 og 20 ladepunkter. Det er vigtigt at understrege, at disse tal er vejledende og kan variere betydeligt afhængigt af de specifikke forhold i jeres forening, valg af leverandør og udstyr, samt kompleksiteten af installationen.

Vigtige overvejelser til budgettet:

• Standardinstallationens indhold: Vær meget opmærksom på, hvad en “standardinstallation” dækker hos de forskellige leverandører. Ofte er det begrænset kabellængde og ingen komplekse gravearbejder.
• Skjulte omkostninger: Posten “Opgradering af hovedtavle/stikledning” kan være en joker. En grundig forundersøgelse af elkapaciteten er essentiel for at undgå dyre overraskelser.
• Lastbalancering (Load Management): Dette er en kritisk funktion i et etagebyggeri med flere elbiler. Det sikrer, at elnettet ikke overbelastes, når mange biler lader samtidigt, og fordeler den tilgængelige strøm optimalt.
• Serviceaftale: En serviceaftale kan virke som en ekstra udgift, men den sikrer driftssikkerhed, softwareopdateringer og support. Hvis foreningen ønsker at håndtere refusion af elafgift for beboerne, er en aftale med en operatør også nødvendig.
• Finansiering: Overvej hvordan investeringen skal finansieres (fælleslån, brugerbetaling, etc.) og hvordan driftsomkostningerne (strøm, service) skal fordeles.

Disse budgeteksempler tjener som en illustration. Den bedste vej til et retvisende budget er at definere jeres behov klart (se Trin 1-3) og derefter indhente specifikke tilbud fra flere leverandører baseret på en detaljeret kravspecifikation (se Trin 4 og Tjekliste i punkt 6).

Juridiske faldgruber at undgå

Når man etablerer ladestandere i en boligforening, er der flere juridiske aspekter, man skal være opmærksom på for at undgå fremtidige konflikter eller problemer.

Håndtering af ladekabel over fælles areal

Et ofte overset, men praktisk problem, er håndteringen af ladekabler, især hvis de skal krydse fællesarealer som fortove eller græsplæner for at nå fra en ladeboks til en bil.

• Sikkerhed og tilgængelighed: Løse kabler kan udgøre en snublerisiko for fodgængere og være til gene for f.eks. barnevogne, kørestolsbrugere eller snerydning.
• Æstetik: Løse kabler kan se rodede ud og påvirke ejendommens generelle udtryk.
• Regler og ansvar: Boligforeningen bør udarbejde klare regler for håndtering af ladekabler. Dette kan inkludere:
  • Krav om brug af kabelbroer eller nedgravning, hvor det er relevant.
  • Specifikke tidsrum, hvor kabler må ligge ude (f.eks. kun under aktiv opladning).
  • Den enkelte brugers ansvar for at sikre, at kablet ikke er til fare eller gene.
  • Eventuelle sanktioner ved overtrædelse af reglerne.

Disse regler bør indskrives i foreningens ordensreglement eller husorden.

Ansvar for vedligehold

Det skal være klart defineret, hvem der har ansvaret for vedligeholdelse af ladeinfrastrukturen.

• Individuelle bokse: Hvis beboerne ejer deres egne ladebokse, vil ansvaret for vedligehold af selve boksen typisk ligge hos den enkelte beboer. Foreningen kan dog stadig have ansvaret for den overordnede elinstallation frem til boksen.
• Fælles standere: Ved fælles ladestandere er det typisk boligforeningen, der ejer udstyret og dermed har ansvaret for vedligehold. Dette ansvar dækkes ofte gennem en serviceaftale med leverandøren/operatøren.
• Serviceaftalens dækning: Det er vigtigt nøje at gennemgå, hvad en serviceaftale dækker:
  • Regelmæssig inspektion og service.
  • Reparation eller udskiftning af defekte dele.
  • Responstid ved fejlmelding.
  • Softwareopdateringer.

Klare ansvarsforhold forebygger tvivl og diskussioner, når noget går i stykker eller kræver service.

GDPR ved brugerdata i backend

Moderne ladesystemer, især dem med nøglebrik/app og backend-administration, indsamler og behandler persondata. Dette stiller krav til overholdelse af databeskyttelsesforordningen (GDPR).

• Hvilke data indsamles? Typisk indsamles data om, hvem der lader (brugeridentifikation), hvornår der lades, hvor meget strøm der forbruges, og betalingsoplysninger.
• Databehandleraftale (DPA): Boligforeningen er dataansvarlig for de persondata, der behandles i forbindelse med ladeløsningen. Hvis en ekstern leverandør (f.eks. ladeoperatøren) håndterer backend-systemet, agerer de som databehandler. Der skal derfor indgås en skriftlig databehandleraftale (DPA) med leverandøren, som specificerer, hvordan persondata må behandles.
• Information til beboerne: Beboerne skal informeres klart og tydeligt om:
  • Hvilke personoplysninger der indsamles.
  • Formålet med indsamlingen (f.eks. afregning, adgangskontrol).
  • Hvem der har adgang til oplysningerne.
  • Hvor længe oplysningerne opbevares.
  • Deres rettigheder i henhold til GDPR (f.eks. ret til indsigt, berigtigelse, sletning).
• Datasikkerhed: Leverandøren skal kunne dokumentere, at de har passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger på plads for at beskytte persondata.

At tage hånd om disse juridiske aspekter fra starten er med til at sikre en tryg og lovlig drift af ladestanderne i foreningen. Det kan være en god idé at søge juridisk rådgivning, f.eks. via foreningens administrator eller en advokat med speciale i foreningsret og GDPR, for at sikre, at alle krav overholdes.

Checkliste til udbudsmateriale

Når I som boligforening skal indhente tilbud på en ladeløsning, er det vigtigt at have et veldefineret udbudsmateriale. Dette sikrer, at I modtager sammenlignelige tilbud og får en løsning, der lever op til jeres krav og forventninger. Her er en tjekliste over vigtige punkter, der bør indgå:

• Kravspecifikation:
  • Antal ønskede ladepunkter (nu og evt. forventet fremtidig udvidelse).
  • Ønsket ladeeffekt pr. ladepunkt (f.eks. 11 kW, 22 kW).
  • Type af ladestik (typisk Type 2-udtag).
  • Placering af ladepunkter (vedlagt kort/tegning).
  • Beskrivelse af eksisterende elinstallationer og parkeringsforhold.
  • Ønsket model (individuelle bokse eller fælles standere).
  • Krav til brugeridentifikation (f.eks. RFID-brik, app).
  • Krav til afregningssystem (automatisk forbrugsregistrering og fakturering).
• Tekniske krav til udstyr:
  • Lastbalancering (Dynamic Load Management): Specificer krav til systemets evne til intelligent at fordele den tilgængelige strøm mellem aktive ladepunkter og i forhold til bygningens samlede elforbrug. Skal det være dynamisk og fuldautomatisk?
  • RDC-DD (Residual Direct Current Detecting Device) 6mA DC: Krav om indbygget DC-fejlstrømsbeskyttelse i ladeboksen/standeren for at kunne anvende en billigere Type A fejlstrømsafbryder i eltavlen. Alternativt skal tilbuddet specificere omkostningen til en Type B RCD. En RDC-DD registrerer små DC-fejlstrømme, som kan opstå fra elbilens batteri, og som en standard Type A RCD ikke altid opdager. Dette er afgørende for sikkerheden.
  • IP-klasse: Minimum IP54 (eller højere, f.eks. IP55) for udendørs installationer for at sikre beskyttelse mod støv og vand.
  • IK-klasse (slagfasthed): Overvej krav til robusthed, f.eks. IK08 eller IK10, især i udsatte områder.
  • OCPP-kompatibilitet: Krav om at ladebokse og backend-system er baseret på en åben standard som OCPP (f.eks. OCPP 1.6J eller nyere) for at sikre leverandøruafhængighed.
• Garanti og service:
  • Garantiperiode: Minimum 5 års garanti på hardware (ladebokse/standere).
  • Serviceaftale (SLA – Service Level Agreement):
    • Beskrivelse af dækning (forebyggende vedligehold, fejlretning, softwareopdateringer, support).
    • Specificeret responstid ved fejl (f.eks. inden for X timer/dage).
    • Åbningstider for support (telefon, e-mail).
    • Pris for serviceaftalen (årligt eller månedligt).
• Leverandørkrav:
  • Dokumentation for autorisation som elinstallatør (hvis leverandøren selv installerer).
  • Referencer fra lignende installationer i andre boligforeninger.
  • Beskrivelse af virksomhedens erfaring og økonomiske soliditet.
  • Overholdelse af GDPR og fremlæggelse af databehandleraftale.
• Pris og betalingsbetingelser:
  • Detaljeret prisspecificering for alle dele af leverancen (hardware, installation, software, service etc.).
  • Priser på eventuelle optioner eller ekstraarbejde (f.eks. ekstra kabellængde, gravearbejde).
  • Betalingsbetingelser.
• Tidsplan:
  • Leverandørens forventede tidsplan for levering og installation efter ordreafgivelse.

Ved at bruge en sådan tjekliste sikrer I, at alle vigtige aspekter bliver belyst, og I får et solidt grundlag for at vælge den rette leverandør og løsning for jeres ladeboks i boligforeningen.

Miniguide til beboerkommunikation

Succesfuld implementering af ladestandere i en boligforening afhænger i høj grad af god og klar kommunikation med beboerne. Her er en miniguide til, hvordan I bedst griber det an:

• Brug overskuelig grafik og klart sprog:
  • Forklar komplekse emner som lastbalancering, forskellige ladetyper eller finansieringsmodeller med simple illustrationer, diagrammer eller infografikker.
  • Undgå teknisk jargon så vidt muligt. Hvis fagudtryk er nødvendige, så forklar dem kort og præcist.
  • Præsenter informationen i letlæselige bidder, f.eks. via nyhedsbreve, opslag, på foreningens hjemmeside eller på informationsmøder.
  • Eksempel: En tidslinje der viser processen fra idé til færdige ladestandere, eller en simpel grafik der forklarer forskellen på brugerbetaling og fællesfinansiering.
• Vis respekt for ikke-bilister og deres bekymringer:
  • Anerkend, at ikke alle beboere har en elbil eller planer om at anskaffe en.
  • Lyt til deres bekymringer – det kan være omkostninger, brug af fællesarealer (parkeringspladser), støj, æstetik eller frygt for faldende ejendomsværdi (selvom det modsatte ofte er tilfældet).
  • Forklar tydeligt, hvordan projektet finansieres, og hvem der kommer til at betale for hvad. Hvis der er en fælles udgift, argumenter for hvorfor det er en fælles investering.
  • Understreg, at løsningen designes, så den generer mindst muligt, f.eks. ved placering af standere og regler for kabelføring.
• Fremhæv de fælles fordele som værdistigning og grøn profil:
  • Argumenter for, at etablering af ladestandere er en fremtidssikring af ejendommen og kan øge dens attraktivitet og dermed værdien for alle beboere – også dem uden elbil.
  • Fremhæv, at det understøtter en grønnere profil for boligforeningen, hvilket kan være et positivt signal og tiltrække nye, miljøbevidste beboere.
  • Pointer, at det forbedrer infrastrukturen og serviceniveauet i foreningen, hvilket er en generel fordel.
  • Del succeshistorier fra andre boligforeninger, hvis muligt.

Yderligere tips til god beboerkommunikation:

• Vær proaktiv og informer løbende: Hold beboerne opdateret om processen, fra de første overvejelser til den endelige implementering.
• Afhold informationsmøder: Giv beboerne mulighed for at stille spørgsmål og komme med input. Sørg for at have svar parat på de mest oplagte spørgsmål.
• Vær transparent omkring økonomi og beslutninger: Åbenhed skaber tillid.
• Involver beboerne: Overvej at nedsætte en arbejdsgruppe med interesserede beboere, der kan bistå bestyrelsen.

God kommunikation kan omdanne skepsis til opbakning og sikre, at etableringen af fælles ladestandere bliver en positiv udvikling for hele boligforeningen og dens beboere med elbil i etagebyggeri.